AGGERHOLM

DANMARKS NYE STORE GALLERI

Værker

 
Steen Berg Hansen ● Født i 1981 ● Billedkunstner

Steen Berg Hansen er en af de nye upcoming kunstnere i København. Han var bl.a. med til at lave koen ”Laksko” til cowparade i København, og lige nu er han aktuel med udsmykning af én af de 28 glober til eventet CoolGlobes i anledning af klimatopmødet.

Steen inspireres af storbylivet – graffiti – inferno – trafikkaos m.m. Der er turbo på penslerne og knald på farverne og humoren er vigtig, som det tydelig ses i hans billeder. Steen morer sig, mens han maler, og hans hjernes kringelkroge får for fuld udblæsning – og det pæne er blot en sidegevinst. Han maler figurativt, hvor figurer/væsener/ansigter får sig en tur. Alene titlen på malerierne kalder smilet frem!

Steen Berg Hansen har haft mange udstillinger på Sjælland, men det er første gang hans malerier kan ses i Jylland.